Netflix standser produktionen af Sæson 2 på “The Witcher”

Netflix sætter omgående produktionen af “The Witcher” på pause.

Optagelserne til Sæson 2 begyndte i februar i engelske Arborfield Studios nær London. Nu stopper Netflix produktionen på Sæson 2 af “The Witcher”.

Det sker som følge af situationen omkring coronavirus, hvilket allerede har fået Netflix til at indstille flere produktioner i USA:

Vi har taget denne beslutning med omgående effekt om at pause produktionen i to uger i disse vanskelige tider… Dette vil betyde, at alle får tid til at tage informerede beslutninger om, hvordan man skal fortsætte,” siger en “The Witcher”-kilde.

Dermed standses Sæson 2-produktionen de næste 14 dage på “The Witcher”, som i den kommende sæson har hele tre danskere på rollelisten – Lars Mikkelsen, Thue Ersted Rasmussen samt Kim Bodnia.

Sæson 2 af “The Witcher” er planlagt til premiere på Netflix til næste år i 2021.

Skriv en kommentar