Netflix afslører traileren til Sæson 2 af “Sex Education”

Otis Milburn er snart tilbage på Netflix som den socialt akavede gymnasieelev, som bor sammen med sin mor, Jean, som arbejder som sexterapeut.

I sæson 1 åbnede Otis og vennen Maeve Wiley en sexklinik på skolen for at drage nytte af Otis’ intuitive talent inden for sexrådgivning. I Sæson 2 må Otis, som den ‘late bloomer’ han er, beherske sine nyfundne seksuelle lyster for at gøre fremskridt med sin kæreste, Ola – alt imens han også må tage sig af sit nu anstrengte forhold til Maeve.

Der er klamydia-udbrud på Moordale Secondary, hvilket sætter fokus på nødvendigheden af bedre seksualundervisning, og der kommer nye børn til byen, der forsøger at udfordre status quo.

I serien medvirker Asa Butterfield (Ender’s Game, Hugo), Gillian Anderson (The Crown, The Fall), Emma Mackey (The Winter Lake, Eiffel, Death on the Nile), Ncuti Gatwa (Stonemouth, The Last Letter From My Lover), Connor Swindells (The Vanishing, VS), Aimee-Lou Wood (Louis Wane), Kedar Williams-Stirling (Will, Roots, Wolfblood), Chaneil Kular (Informer), Simone Ashley (Broadchurch), Mimi Keene (Tolkien, Close), Tanya Reynolds (Emma, Delicious), svenske Mikael Persbrandt (Invisible Heroes, The Girl in the Spider’s Web, The Hobbit, King Arthur), Patricia Allison (Les Miserables, Moving On), Jim Howick (Broadchurch), Rakhee Thakrar (Four Weddings and a Funeral), Samantha Spiro (Game of Thrones, Tracey Ullman’s Show, Babs, Doctor Who) og Alistair Petrie (Deep State, Rogue One, Night Manager).

Sæson 2 af “Sex Education” får premiere den 17. januar på Netflix.

Skriv en kommentar