Netflix afslører premieredatoen på Sæson 2 af “Sex Education”

Anden sæson af serien “Sex Education” får premiere på Netflix den 17. januar i 2020.

Sæson 2 består af otte afsnit, hvor vi igen følger Otis Milburn, der er en socialt akavet gymnasieelev, som bor sammen med sin mor, Jean, der arbejder som sexterapeut.

I første sæson åbnede Otis og hans ven, Maeve Wiley, en sexklinik på skolen for at drage nytte af Otis’ talent inden for sexrådgivning.

I Sæson 2 må Otis lære at beherske sine nyfundne seksuelle lyster for at gøre fremskridt med sin kæreste Ola – alt imens han også må tage sig af sit nu anstrengte forhold til Maeve.

Der er klamydia-udbrud på Moordale Secondary, hvilket sætter fokus på nødvendigheden af bedre seksualundervisning, og der kommer nye børn til byen, der forsøger at udfordre status quo.

Laurie Nunn er kvinden bag serien, der er produceret af Eleven. Sæson 2 er instrueret af Ben Taylor, Alice Seabright og Sophie Goodhart.

Skriv en kommentar