Marvel-instruktører og Barack Obama laver film til Netflix

Anthony og Joe Russo producerer “Exit West” til Netflix sammen med Obama-parret.

I 2017 erhvervede Avengers: Endgame”-skaberne Anthony og Joe Russo filmrettighederne til Mohsin Hamids bog med titlen “Exit West”.

Måneder senere udnævnte Barack Obama netop “Exit West” til én af de bedste bøger fra det år.

Nu forhandler Barack og Michelle Obama om at producere “Exit West” sammen med Russo-brødrene.

Brødrene Russo producerer via deres selskab AGBO, imens Obama-parret klarer den slags igennem deres Higher Ground Productions, som senest vandt en Oscar for dokumentarfilmen “American Factory”.

“American Factory” er en Netflix-produktion, og det bliver “Exit West” også med “Star Wars”-skuespilleren Riz Ahmed i hovedrollen og med Yann Demange som instruktør.

“Exit West” handler om flygtningekrisen, hvor Saeed og den burkabærende Nadia flygter fra Mellemøsten til Grækenland over London og videre til Californien.

Skriv en kommentar