9 nye julefilm og juleserier på Netflix

På Netflix findes ikke kun klassiske julefilm- og serier som “Love Actually”, “Grinchen” og “The Holiday”.

Denne jul er der også en række nye film og serier med masser af jul her til den søde juletid.

Her er samlet ni nye julefilm og serier med jul, der får premiere frem mod den 24. december.

“Hjem til Jul” – Årets store julekomedie, som handler om den 30-årige Johanne, der som den eneste blandt venner og familie stadig er single. Efter konstante kommentarer omkring sit ensomme liv og sin families forventninger til den perfekte jul starter Johanne en 24-dages jagt på en kæreste, der hun kan tage med hjem til jul. Det er en serie, som blander højt og lavt om forhold og datingjunglen i sand jule- og Love Actually-stil. Danske Ghita Nørby medvirker i serien, der får premiere i julen 2019.

“Klaus” – Årets julefilm og Netflix’ første animerede spillefilm. Et uventet venskab opstår mellem et ungt postbud og en tilbagetrukket legetøjsfabrikant i denne animerede fortælling af skaberne bag “Grusomme Mig”. Premiere på Netflix den 15. november.

“Holiday In The Wild” – Da børnene flyver fra reden, og hendes mand pludselig forlader hende, rejser Kate alene til Afrika i jagten på meningen med livet – og måske kærligheden. Kristin Davis og Rob Lowe er i hovedrollerne i filmen, som lander på Netflix den 1. november 2019.

“Holiday Rush” – Da en enlig far mister sit job lige før jul, må han og hans fire forkælede børn spare på klejnerne og lære, hvad glæde i virkeligheden er. Premiere på Netflix den 28. november.

“Merry Happy Whatever” – Dennis Quaid spiller en viljestærk far, der forsøger at håndtere sin julestress, da hans datter tager sin nye kæreste med hjem til jul. Premiere på Netflix den 28. november.

“Let It Snow” – En snestorm spolerer julefreden i en lille by og vender op og ned på både venskab og forhold. Premiere på Netflix den 8. november.

“The Knight before Christmas” – Magiske kræfter bringer en ridder fra middelalderen til nutiden, hvor han falder for en naturvidenskabslærer, der har mistet troen på kærligheden. I filmen medvirker blandt andre Vanessa Hudgens og Josh Whitehouse. Premiere på Netflix den 21. november.

“A Christmas Prince: The Royal Baby” – Aldovia får den ultimative gave – en kongelig baby. Premiere på Netflix den 5. december.

“Sugar Rush Christmas” – Netflix bringer den ultimative bagedyst – nu med juletema! Serien får premiere på Netflix den 29. november.

Skriv en kommentar